28. jul. 2017

FINALLY SUCCEEDING


Jeg troede det virkelig ikke, i nat da jeg smuttede ind på min e-boks på for at se om jeg var en af de heldige eller mindre heldige, eller uheldige. Inderst inde, så ville jeg egentlig ikke læse det - for var bange for at blive skuffet - men til min (store) overraskelse, så kom jeg ind på min første prioritet!

Jeg troede ikke på det og læste ikke helt rigtigt det hele til at starte med. Så blot Engelsk og så troede jeg det blev min anden prioritet - hvilket jeg også blev glad for! Men fandt så ud af, at hov! jeg havde glemt at læse det ovenover 'Engelsk' og fandt så ud af at jeg var kommet ind på min drømmeuddannelse, nemlig International Virksomhedskommunikation i Engelsk! arrrrgh

Jeg udbrød "WHAT?!" i stuen og var nærmest helt paff, fordi jeg havde slet ikke forestillet mig at det ville lykkes! Men for en gangs skyld, så gik der, endeligt, noget min vej! Snittet sidste var højere end mit eget i år og jeg prøvede egentlig bare. Og så skete det!

Jeg har i den sidste måneds tid gået og forberedt mig selv på at skulle i gang med et nyt kapitel i mit liv, og nu virker det hele lidt for "virkelig". Efter at have flyttet hjemmefra og være blot mig selv, men har haft en fin løn til at kunne støtte det med at flytte hjemmefra og snart står den på SU (self med et deltidsarbejde ved siden af) men det bliver bare så voksent!

De sidste to år er gået så hurtigt, og "nemt" - har haft det fint med at arbejde begge mine sabbatår og fortryder slet ikke at jeg ikke har brugt dem på at rejse eller noget lignende, men det hele virker bare så uvirkeligt.

Jeg har haft de mange forskellige tanker omkring det med skal begynde at  læse igen og ikke mindst på universitetet. De forskellige med "kan jeg overhovedet?", "er jeg dygtig nok?" og "vil jeg overhovedet kunne gennemføre det?" og ikke mindst - hører jeg til? Men som jeg ved, så gælder det hele om indstilling til tingene - selvfølgelig vil der være nogle tidspunkter hvor alt vil virke umuligt. Men man skal bare huske - at der er en grund til man er blevet optaget og at jeg KAN!

Et kæmpe tillykke til alle jer andre, som er blevet optaget og øv til jer som ikke er. Men husk, det slutter jo ikke her og der er altid næste år eller måske nogle andre uddannelser, som mangler studerende? 
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Nanna Sam. All rights reserved.
MINIMAL BLOGGER TEMPLATES BY pipdig