24. sep. 2017

FIVE FOR FALL


Efteråret er efterhånden begyndt at tage til - de våde og grå dage er virkelig tilbage og selvom at jeg hader regn (med mindre jeg skal spille fodbold) Dagene er så småt også begyndt at blive kortere efterhånden og mørket tager over. Det er faktisk mørkt når jeg står op nu - så jeg tænkte jeg ville sætte "farve" på efteråret i år.

Jeg foretrækker normalt mit tøj så sort som natten - men efterhånden har få farver fået en plads i garderobe! Jeg elsker især grøn - har altid elsket farven grøn - heldig at mit fodbold spillede i grøn da jeg spillede fodbold. Så jeg har tilføjet andre mørke farver - blandt andet lila og mørke rød samt vinrød.

Og så når sæsonen hedder efterår og snart vinter, så kan man ikke komme foruden den vidunderlige strik! Og især denne flotte grønne strik kan jeg bare ikke stå for! så fin og lækker - perfekt til de kedelige grå regnvejrs dage!

Red glitter shirt [Moves] | Green Sneakers [Asics Gel Lyte] | Checked Dress [Zara] | Purple Dress [Bershka @ Asos] | Green Knit [Samsøe Samsøe]

English // Brace yourself, winter (but fall first though) is coming! The days here in Denmark is starting to get even more grey than they usually are, and wet too. And the it's starting to get darker as well - for f*** sake, it's dark when I wake up in morning now - so I thought I migth put a little color on the sad and dark days.

I usually prefer my clothes as dark as the night - but in the past couple of years I've started to embrace color a little more. I looove the color green especially. I've always loved that color - luckily for me, when I played football my team's color were green.

But I've corporated green into my wardrobe for some years now - but this year I've expanded it a little further by bringing in purple and Burgundy or deep reds.

And since the it's fall (and soon winter) season when cannot have a collage without a knit! And this beautiful green one, is the perfect match for bringing some color on the grey, wet and boring days! 
SHARE:

25. aug. 2017

THE PERFECT WRAP DRESS


Kjole; Kimchi Blue ved Urban Outfitters [Her

Det har været en kæææmpe trend denne sommer - med slå-om-kjolen og YES siger jeg bare! For det er nok den mest flatterende kjole facon til kvinder! Den gør kun gode ting for den kvindelige krop, woop woop. Og selvom der er blevet lavet såååå mange forskellige - farver, mønstre osv. Så er der bare ikke én, som virkelig er faldet i min smag - udover den her, men den koster en halv arm.

Jeg har været ved et par gange efterhånden og give efter, og "bare" købe en fordi de klær min krop så meget, meen har bare ikke gjort det - heldigvis! Men så igår da jeg var i gang med min daglige gennemsøgning af diverse webshops, så faldt jeg over den her skønhed. Og den er bare alt det jeg ønsker i sådan en kjole!

Det perfekte mønster, som er lidt vildt - uden at være det (giver det mening?) Og som vist på billedet så kan den både styles op og "ned". Gøres mere causal, så det er en hverdagskjole eller bruges til diverse fester.

Og så elsker jeg grøn - og det er meget at sige fra min side. Siden det meste af mit tøj er mørke farver, mest af alt sort. Men den er simpelthen så fin! 
SHARE:

24. aug. 2017

BEING EXCITED AND SCARED AT THE SAME TIME



Så er tiden ved at være kommet dertil hvor min rus-uge snart starter. Og jeg må indrømme, at jeg er både super spændt og "bange". Ikke kun for hvad der venter mig fagligt, men også socialt. Jeg ved at den første uge, er super vigtig i forhold til det sociale og det skræmmer mig! Jeg er SÅ bange for at jeg lukker af og sætter min mur op. Og ikke tør at give slip på min kontrol.

Især fordi at rus-ugen indeholder en del alkohol og for en person, som mig, der ikke drikker meget alkohol, generelt. Så er jeg bange for at blive "kedelig" - jeg er bange for at det vil være en forhindring i forhold til det sociale - fordi den danske ungdomskultur handler meget omkring druk og alkohol. Og nu er det ikke fordi jeg ikke kan li' folk der drikker osv. og at jeg slet ikke rør alkohol - jeg kan sagtens drikke - drikker mig dog aldrig skide fuld (især grundet kontrol-genet) og det sætter bare gang i tanke processen i mit hoved omkring, at jeg ikke passer ind.

Jeg er klar over, at jeg efter et par trælse situationer er blevet en mere lukket og til dels mere negativ person. Frem for jeg før så ting mere fyldte, i stedet for nu - tomme. Jeg kan hurtig lukke af hvis jeg føler mig usikker eller utryg.

Og det er ikke fordi jeg ikke glæder mig, for det gør jeg - virkelig. Jeg glæder mig super meget til at starte et helt nyt kapitel i mit liv. Jeg er klar til at komme videre fra mine sabbatår og begynde på noget seriøst igen. Og ikke mindst at møde flere mennesker på min egen alder og få en rigtig omgangskreds igen.

Men alligevel så kan jeg mærke den her følelse indeni om at utryghed. Jeg vil så gerne at det hele bliver det fedeste - at det bare socialt siger wupti og at jeg kan få nogle venner som jeg kan stole på og have de bedste år sammen med. Men min dejlige (læs: NOT) kontrol tendenser stopper mig tit. Før i tiden var jeg den sjove, som gjorde de underligste ting (okay, gør jeg stadig lidt) og tage initiativ til de underligste idéer og havde ingen problemer med at lukke folk ind. Men efter et par dårlige oplevelser med mennesker og tillid, så har jeg fået bygget en kææææmpe mur op og der skal skisme meget til at ødelægge den. Og jeg er så "bange" for at, jeg ikke kan få den nedbrudt og at den vil lukke af for nye venskaber.

Ikke nok med at det sociale skræmmer mig, så gør det faglige også. Jeg er SÅ bange for at fejle. At jeg ikke er god nok, eller ikke kan følge med. Det er SÅ stort for mig, at komme ind på universitet i det hele taget og nu hvor det kommer så tæt på - begynder jeg så småt at panikke en smule. Om jeg kan finde ud af det overhovedet, om jeg vil kunne forstå det eller om alt bare falder helt til jorden.

Jeg er simpelthen så bange for at skuffe og ikke kun mig selv, men resten af min familie. Jeg har set glæden i mine bedsteforældres øjne, hvor stolte de er - over at have et barnebarn som skal studere på universitetet. Og jeg er så bange for at jeg ikke kan leve op til deres "forventninger" - selvfølgelig ved jeg at de kun vil mig det bedste - men at se sin bedstefar nærmest leve helt op, da jeg fortalte jeg var kommet ind på uni og ikke mindst min 1. prioritet - jeg har ikke set ham sådan, længe.

At være det første barnebarn (på den ene side) som er kommet ind på uni, gør at presset på ens skuldre bliver lidt tungere. Ikke at jeg har noget imod det - det er det der sker, når man er en af de ældste. Jeg var også det første barnebarn som blev student og det gik jo fint. Men alligevel kommer min nervøsitet ind igen. Omkring at fejle og skuffe folk.

Men det giver mig også en masse mod at se jeg kan gøre mine bedsteforældre stolte. At jeg kan se de inderligt er super glade på mine vegne. At jeg kan se, at det virkelig nytter noget at give den en skalle og tror på en selv. Fordi jeg kan sgu egentlig godt, når det kommer til det!

Men jeg har tænkte mig at have det positive sind med mig! Jeg vil gøre mit allerbedste - både i rus-ugen og igennem min uddannelse! Jeg ved det ikke bliver let - forhåbentlig omhandler det kun det faglige. Og mest af alt, så håber jeg at jeg kan gøre alle dem omkring mig stolte. Og så håber jeg, at mine bedsteforældre får lov til at være her længe nok til at se mig, blive færdig.

Jeg håber mine tanker/følelser "hjælper". Det er okay ikke at være okay. Og det er okay at være "bange" for nye ting, så længe man holder det positive sind. Det er sgu hamrende skræmmende at begynde på et nyt kapitel i sit liv, og især sådan et stort et. 
SHARE:

6. aug. 2017

THIS IS FOR YOU, FARFAR

Tattoo lavet ved: Tattoo Fashion Aarhus

At miste nogen man elsker eller holder af, er svært. Jeg har været så fandens heldig, at have haft alle mine bedsteforældre i ca. alle mine 22 år. Jeg har været heldig, at jeg ikke har mistet nogen tæt på mig, nogensinde før - min farfar tabte kampen. 

At have vokset op, med alle mine bedsteforældre har været fantastisk. Kan huske en gang tilbage i 3.klasse (for godt 12 år siden) havde vi bedsteforældredag. Så hele min årgang havde vores bedsteforældre på besøg - min farmor og farfar kom (fordi min bedstemor/far boede for langt væk) og hver især skulle vi fortælle om vores bedsteforældre. Jeg glemmer aldrig hvor mange kun havde en eller to tilbage, i alder af "blot" 10 år. Og alles øjne da jeg fortalte jeg havde alle mine fire "tilbage" - og mange troede ikke på det. Jeg kunne tælle på én hånd, af os som havde alle fire tilbage. 

Mange havde mistet deres til kampen mod kræft og nu er min farfar en mere som kræft har taget. Det hele gik hurtigt, fordi kræften havde spredt sig og var "stærk". Min farfar lignede ikke min farfar længere. 

Heldigvis var hele familien samlet omkring ham i hans sidste dage. Min fars fire søskende var der, min mor og mine to søskende. Senere kom min onkel og tante også. Vi ventede egentlig bare på han ikke trak vejret længere og jeg har aldrig følt sådan en tomhed, som jeg havde da han døde. 

Jeg savner ham hver evig eneste dag. Jeg har dage hvor det er slemt, hvor jeg nærmest kan bryde sammen og dage hvor det er "normalt". Det er aldrig normalt, jeg mangler ham og det tomrum som er efterladt. Jeg er bange for at glemme ham - selvom jeg ved det ikke kommer til ske. Bange for at glemme alle de mange fantastiske minder jeg har sammen med ham.

Han var den mest fantastiske farfar jeg kunne ønske mig. Han støttede mig i alt hvad jeg gjorde -fodbold eller skole osv. Han havde altid nogle gode råd, gode historier - også selvom jeg har hørt hver eneste 100 gange! Han havde den bedste humor - kunne altid få mig til at grine. Vi lavede en masse ballade sammen, især hvor vi drillede mine søskende. Og især min stakkels storesøster - let offer ha ha. Han var ikke bange for at være lige præcis den han var - og det var ikke andet end inspirerende for mig selv personligt.  

Så jeg har fået en tatovering, i hans minde. Så jeg ved han altid er ved min side, altid med mig. Han vil forevigt være i mit hjerte - men at have "ham" på mig, gør det hele lidt lettere. At når jeg har det svært,  er trist eller befinder mig i svære situationer - så ved jeg at min farfar er ved mig, og han støtter mig. Jeg kan blot kigge ned på min arm, og mærke den varme som kommer - når jeg tænker tilbage på alle mange gode minder jeg har med ham. Alle de gode råd og ikke mindst alle de grin vi har delt.

Så længe jeg kan huske, så har min farfar røget pibe. Og jeg har brugt uendelige timer på at lave diverse dyr og figurer af hans piberensere. Kigget hans pibe igennem på alle mulige måder og haft mange "møder" med ham på hans kontor hjemme hos mine bedsteforældre - som vi kaldte den tid vi brugte sammen alene. 

Jeg kan huske jeg tit sagde til min lillebror;"Nej Nicolai! du må ikke komme ind, mig og farfar holder møde" - jeg tilbragte meget af min tid inde på min farfars kontor, men alle hans skøre ting, billedalbums og hans pengeskab (som jeg ALDRIG har kunne knække koden på) og så så vi en masse The Pink Panter. Min farfar var perfekt for mig. Nogle gange behøvede vi slet ikke at sige noget - vi udvekslede bare blikke, og vi kunne bare nyde stilheden sammen. Indtil han selvfølgelig skulle fortælle en af hans mange historier, ha ha. 

Jeg savner dig farfar, men jeg ved du er et bedre sted. Jeg elsker dig, for evigt.




SHARE:

30. jul. 2017

TATTOO IDEAS // WHAT'S NEXT?

 Pictures [My Pinterest Board ]
Jeg er en af de heldige, som er blevet en smule små afhængig af få lavet tatoveringer. Jeg har i forvejen 3 styks - to af dem er på det øverste billede i venstre hjørne. Jeg har mange forskellige idéer som jeg gerne vil have lavet - nogle betyder noget og andre er bare fordi jeg syntes de er pæne. 

I bund og grund, så betyder alle mine tatoveringer noget for mig - både dem som er lavet og dem som er på "tegnebordet". Siden de skal være på min krop for resten af mit liv - så tænker jeg mig altid ekstra godt over mine idéer og venter mindst to eller tre måneder til at få dem lavet - efter jeg har fået idéen. Bare så jeg ved, at det er en god idé. 

Jeg har altid haft den idé, at skulle have lavet nogle slags minde tatoveringer af mine bedsteforældre, når jeg en dag blev så uheldig at miste en af dem. I maj skete det så - jeg mistede min elskede farfar og har tænkt mig at få lavet en pibe. Lige siden jeg kan huske, så har min farfar røget pibe og mange gode stunder med ham, har været bonding over en pibe og piberensere.  Jeg savner ham uendeligt og selvom det på ingen måde bringer ham tilbage - så det bare rart at have noget som minder mig om ham, med mig - hver dag. 

Min anden idé, er en rose. Men lavet i et geometrisk stil, frem for en mere realistisk rose. Jeg har allerede fået lavet en tatovering for mit stjernetegn - tvillingen. (Den nederste af de to tatoveringer på min arm) Siden alle mine tatoveringer betyder noget for mig, så har jeg fundet en ny måde at vise noget omkring mig, som ikke er så åbenlyst - nemlig via rosen, som er mit fødsels måneds blomst -  juni. Og siden jeg allerede har lidt geometri på armen, så tænkte jeg det var flot med en rose i samme stil.

Og så til min sidste idé, som er lidt mere sjov end en dyb betydning, som de to andre. Jeg har ALTID været utrolig fascineret af hajer - alle hajer. Men især hvidhajen - og hammerhajen. Selvom de nogle dræbermaskiner uden lige - så er de så flotte og spændende. Min største drøm er at være i et hajbur og "møde" hvidhajer - meeeen skal lige finde mod til det først, ha ha. Men hajer har bare altid været min "ting" - har set så mange film at man skulle tro det var løgn og havde en tænkt at en lille hvidhaj skader vel ikke? Den skal slet ikke være så stor som på billederne, men imellem 4-6 cm i længden vil passe fint - men de to første skal laves først.

_________________________________________________________________________________

English// I am one of those who got hooked on the tattoo wave, and I am not going to lie. I've got myself an addiction. I already have three - you can see two of them on the picture in the left corner. I've got so many different ideas - with meaning - and some mostly just because I think they're pretty.

There will always been some kind of meaning to my tattoos and since they're going on my body forever, I always make sure, that I want them there forever. After I get an idea, I'll wait at least 2-3 months to see, if I really want the idea or if I was just too excited in the moment. 

I've always had the idea of getting a memory tattoo of all my grandparents, when the day came where I would lose one of them. That day happened in May, where I lost my beloved grandfather. In his memory I thought of getting a tattoo of a pipe - because I can't remember a time, where he didn't had his pipe with him. We've bonded over it - as I always would ask questions and almost "study" it, ha ha. I miss him endlessly, and I know getting the tattoo won't bring him back. But it would be nice to have something "of him" with me all day, every day. 

My other idea is a geometric rose. Since my tattoos means something to me - this also tells something about me - like my tattoo for my zodiac sign, gemini. The rose is the plant or flower for the month of June, which is my birth month. And since my tattoos are more geometric, I thought it would be nice to kind of "follow the theme". 

And last, but not least - my third idea. I have always had a thing for sharks - especially the Great White - and the Hammerhead. I've been fascinated with the great whites since I can remember, and one of my biggest dreams is to swim with sharks or to get in one of those "tanks" and see some Great Whites. But, I gotta get some courage first. I just want a little one, not as big as the ones on the picture - but like 4-6 cm in length would be perfect. 

So those are mine ideas - what about you guys? Are you planning on any tattoos and which? 
SHARE:

28. jul. 2017

FINALLY SUCCEEDING


Jeg troede det virkelig ikke, i nat da jeg smuttede ind på min e-boks på for at se om jeg var en af de heldige eller mindre heldige, eller uheldige. Inderst inde, så ville jeg egentlig ikke læse det - for var bange for at blive skuffet - men til min (store) overraskelse, så kom jeg ind på min første prioritet!

Jeg troede ikke på det og læste ikke helt rigtigt det hele til at starte med. Så blot Engelsk og så troede jeg det blev min anden prioritet - hvilket jeg også blev glad for! Men fandt så ud af, at hov! jeg havde glemt at læse det ovenover 'Engelsk' og fandt så ud af at jeg var kommet ind på min drømmeuddannelse, nemlig International Virksomhedskommunikation i Engelsk! arrrrgh

Jeg udbrød "WHAT?!" i stuen og var nærmest helt paff, fordi jeg havde slet ikke forestillet mig at det ville lykkes! Men for en gangs skyld, så gik der, endeligt, noget min vej! Snittet sidste var højere end mit eget i år og jeg prøvede egentlig bare. Og så skete det!

Jeg har i den sidste måneds tid gået og forberedt mig selv på at skulle i gang med et nyt kapitel i mit liv, og nu virker det hele lidt for "virkelig". Efter at have flyttet hjemmefra og være blot mig selv, men har haft en fin løn til at kunne støtte det med at flytte hjemmefra og snart står den på SU (self med et deltidsarbejde ved siden af) men det bliver bare så voksent!

De sidste to år er gået så hurtigt, og "nemt" - har haft det fint med at arbejde begge mine sabbatår og fortryder slet ikke at jeg ikke har brugt dem på at rejse eller noget lignende, men det hele virker bare så uvirkeligt.

Jeg har haft de mange forskellige tanker omkring det med skal begynde at  læse igen og ikke mindst på universitetet. De forskellige med "kan jeg overhovedet?", "er jeg dygtig nok?" og "vil jeg overhovedet kunne gennemføre det?" og ikke mindst - hører jeg til? Men som jeg ved, så gælder det hele om indstilling til tingene - selvfølgelig vil der være nogle tidspunkter hvor alt vil virke umuligt. Men man skal bare huske - at der er en grund til man er blevet optaget og at jeg KAN!

Et kæmpe tillykke til alle jer andre, som er blevet optaget og øv til jer som ikke er. Men husk, det slutter jo ikke her og der er altid næste år eller måske nogle andre uddannelser, som mangler studerende? 
SHARE:
© Nanna Sam. All rights reserved.
MINIMAL BLOGGER TEMPLATES BY pipdig